Byggestyring
Står I for at skulle bygge hus, så bør I overveje, at få hjælp til byggestyring fra start til slut.
Det er en omfattende proces at skulle bygge hus, og der er mange involverede. Det er muligt, at huset I får bygget er nøglefærdigt, og bygget at et kendt typehusfirma – men derfor bør I stadig følge med i hele byggeriet.
Professionel byggestyring
Med vores erfaring, økonomiske og håndværksmæssige indsigt, så kan vi spare jer for mange ærgelser. Alternativet er at I selv skal sørge for at:
- Klare aftaler overholdes
- Økonomien overholdes
- Tidsrammen overholdes
- Koordinere processen
- Føre tilsyn med byggeriet
- Sikre byggeriet overholder bygningsreglementet
- Sikre byggeriet sker håndværksmæssigt korrekt
- og meget andet
At overlade det til os, kan afhjælpe problemer løbende og sikre, at det produkt I har købt også bliver som forventet.
Byggetilsyn

Inden byggeriet går i gang, så laver vi aftaler om, hvordan I ønsker byggetilsynet udført. Vi aftaler nogle intervaller, hvor vi gennemgår byggeriet, så vi løbende sikrer os, at det der laves er i orden.
Byggetilsynet udføres af en arkitekt, der også er certificeret byggesagkyndig, og derfor har meget erfaring i, hvordan arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt.
Når byggeriet er afsluttet, så afholdes et eftersyn i forbindelse med nøgleoverdragelse. Ved dette eftersyn vil der blive udfærdiget en mangelliste med de detaljer, der ikke er helt styr på. Håndværkerne får derefter mulighed for at få rettet op på fejlene, så byggeriet lever op til jeres ønsker og forventninger.
Pris for byggestyring
Prisen er individuel, da det kommer helt an på, hvor godt byggeriet bliver udført. Jo flere fejl og mangler, jo mere skal I bruge én til at hjælpe jer.
Normalt afsætter vi 20 timer til byggestyring, hvilket vil koste jer 18.750 kr. inklusiv moms. Skulle det blive mere, så koster det 937,50 kr. pr. ekstra time.
Ønsker man udelukkende tilsyn ved nøgleoverdragelse, så er det også muligt. Kontakt os via nedenstående formular til en nærmere snak om jeres ønsker og drømme.